Dørtelefoner

Se og tal med den besøgende – før du åbner døren.

En moderne dørtelefon giver både tryghed, kontrol og en nemmere hverdag. Hos Penta Sikring leverer og installerer vi dørtelefonanlæg til blandt andet private, virksomheder, boligforeninger og større ejendomme.

Vi tilbyder løsninger lige fra den traditionelle dørtelefon med tale til moderne video-dørtelefoner, hvor du både kan se og kommunikere med den besøgende, inden der gives adgang.

Fra rådgivning til færdig installation

Hos Penta Sikring hjælper vi med hele processen – fra rådgivning og projektering til installation, programmering og efterfølgende service.

Uanset om der er tale om én hoveddør eller et større system med mange opgange og brugere, finder vi en løsning, der passer til ejendommen og behovet.

Dørtelefon, video og adgangskontrol samlet i én løsning – så du altid har kontrol over, hvem du lukker ind.

Til bolig eller erhverv

Dørtelefoner til boligforeninger.

I boligforeninger og etageejendomme er dørtelefonen en vigtig del af både sikkerheden og den daglige adgang til ejendommen.

Hos Penta Sikring kan vi levere og installere større dørtelefonanlæg til ejendomme med mange lejligheder og opgange. Vi kan både etablere helt nye systemer og hjælpe med udskiftning eller modernisering af ældre dørtelefonanlæg.

Løsningen kan tilpasses den enkelte ejendom med f.eks. navnedisplay, kamera, individuelle boligenheder og elektronisk døråbning.

Dørtelefon til virksomheder og erhverv

En dørtelefon er også en effektiv løsning til virksomheder, hvor besøgende skal kunne henvende sig uden at have direkte adgang til bygningen.

Dørtelefonen kan f.eks. placeres ved hovedindgangen, receptionen, porte eller andre adgangspunkter, så medarbejderne kan se eller tale med den besøgende og derefter vælge, om døren eller porten skal åbnes.


Integration med adgangskontrol

Dørtelefon og adgangskontrol fungerer rigtig godt sammen.

Hos Penta Sikring kan vi kombinere dørtelefonen med kort- og briklæsere, elektroniske låse, adgangskontrol og dørautomatik, så beboere eller medarbejdere kan benytte deres normale adgangsmedie, mens gæster benytter dørtelefonen.

Det giver én samlet og brugervenlig løsning til styring af både beboere, medarbejdere, gæster og leverandører.

Betjening direkte fra mobilen

Afhængigt af det valgte system kan moderne IP-baserede dørtelefoner give mulighed for at modtage opkald og se den besøgende direkte på en smartphone.

Det betyder, at du kan kommunikere med den besøgende og håndtere adgangen, selvom du ikke befinder dig ved den traditionelle svarenhed.


Her er et udpluk af nogle at de produkter vi fører